DØD UDEN TESTAMENTE: HVAD ER ARVEFORSKNING?

 

Arveforskning går ud på at finde arvinger og bevise deres ret til en arv.

Fraser og Fraser bliver involveret i komplicerede sager, hvor det ikke er klart, hvem der skal arve boet efter en person, som er død. En stor del af vores arbejde har en international dimension, idet den person, som er død, boede i et andet land end det, som de aktuelle arvinger bor i.

Hvad der sker med aktiverne efter en person, som er død, afhænger af, om vedkommende har efterladt et gyldigt testamente.

Med testamente

Hvis personen har efterladt et testamente, hvori der står, hvordan afdøde ønskede, at aktiverne skulle deles mellem familie og venner (arvingerne), og disse alle er kendt, så er sagen ganske enkel. I Storbritannien og USA udpeger testamentet normalt en eksekutor, som er ansvarlig for at fuldbyrde de ønsker, der er nedfældet i testamentet. Der skal indsendes en begæring til en skifteret; i Storbritannien skal den således indsendes til enten Principal Registry eller en District Probate Registry of the Family Division of the High Court of Justice, og i USA indsendes den enten til en Probate Court eller en Surrogate Court. Retten gennemgår testamentet og forvisser sig om, at lovens krav er opfyldt. Den vil så normalt meddele eksekutorbevilling, hvilket betyder, at den er tilfreds med eksekutors adkomst og testamentets gyldighed.

Uden testamente (intestatarv)

Hvis der ikke er efterladt et gyldigt testamente, foreligger en anden situation. Den afdødes aktiver fordeles mellem de nærmeste slægtninge i faste andele, der er fastsat i lovgivningen om intestatarv – med forbehold for visse lovmæssige betingelser, efter betaling af al gæld, skatter og afgifter.

I stedet for at meddele eksekutorbevilling meddeler retten en skiftebevilling, hvori en medhjælper for skifteretten udpeges som bobestyrer for afdøde og boet. Dennes rolle er at give de bobehandlende advokater (for så vidt angår boer i Storbritannien) eller advokaten (for boer i USA) bemyndigelse til at realisere boets aktiver (dvs. at sælge de forskellige aktiver, så man kun har med penge at gøre) og derefter betale alle eventuelle passiver (gæld, skatter, afgifter og omkostninger). De udarbejder så en boopgørelse, der udviser hvilket overskud, der er til rådighed til arvingerne, og til slut sikrer de, at alle, der er berettigede til at modtage en andel af boet, får denne andel.

Vanskeligheder, der kræver medvirken af arveforskere

I begge ovennævnte situationer kan der opstå vanskeligheder, når man ikke umiddelbart kan finde frem til arvinger eller arveberettigede. Der er mange grunde til, at dette kan forekomme. Mennesker mister kontakten til deres familie, fordi de er emigreret, flyttet til en anden del af landet, har været oppe at skændes eller af en række andre årsager. Efter flere generationers forløb kan afstanden ofte blive meget stor.

I tilfælde, hvor der ikke foreligger noget gyldigt testamente, sker det ofte, at afdøde er sidste medlem af en bestemt gren af en familie, og de eneste levende slægtninge er meget fjerne, og den sidste forbindelse, der kan opspores til disse, ligger mange år tilbage, måske i et andet århundrede.

Det er her, vi kommer ind i billedet: vores arbejde med arveefterforskning består i at opspore mennesker, som er berettigede til en andel af “et bo” (en afdød persons aktiver). Hvis deres navne er anført i et testamente, men de er forsvundet, så arbejder vi på at finde ud af, hvor de befinder sig. Hvis der ikke foreligger noget testamente, efterforsker vi familiens historie med henblik på at finde ud af, hvem de nærmeste slægtninge faktisk er, og hvor de bor. Dernæst skaffer vi bevis for deres retmæssige arveret.

Det vil sige, at vi samtidig er i stand til at bistå andre interessenter såsom testamentets eksekutor, bobestyreren, den involverede advokat, formueforvaltere, banker og forsikringsselskaber og skifteretten selv – såvel som arvingerne.